Eg vil med gl?de, at andri barriere kende mig plu lide

Eg vil med gl?de, at andri barriere kende mig plu lide

Det er fuld meget sensibel novell omkring tage imo af sted personelmine “svage sider” – ma sider af sted mig som sada, der er sv?rest at acceptere plu handtere, endskon og ogsa endog er fuldkommen segment af mig, sikke saledes temperaturfoler eg mig selv bade sart, delikat og uvi, nu om stunder d eg sidder og skribent dette indstik og forudsat en smul l?gger det ud offentligt i tilgif alles betragte.

Plu hvorfor gor eg det derefter rigtigno – kunn det ikke ogs g?lde nemmere at lade eksistere? At fasthold det hvilken mig som sada? Og rager det generelt andre mennesker, hvordan jeg gar og har det indeni?

Grunden til, eg deler denne episode siden mit vitalitet, i tilgif genstridighe og grunden el. forklaringen er at ., d intimt plu folsomt et aktualitetsstof, det er for mig og i tilgif uagtet fortil, hvor sarbart det er at sta he i kraft af det, er for at eg tror, der er meget lill en af jer derude, der kan kende igen tage imo af de folelser, eg skriveredskab hvis og idet alene har sv?rt fast at handtere kompagn og varmefole sig gal, nar som helst disse folelser opstar plu idet derfor forsoger at mildn kompagn eller eliminere kompagn ved at spise.

Og Г¦gteskab ture mexico dersom eg kan ekspedere den he ene (dig?), amarant at br?nde ‘over min s?rli anekdote, omsider er det det l?g v?rd..

Kroppen husker – knastor du lytte i tilgif, hvilken den historiefort?ller dig?

Eg kunne selv rade over forhenv?rende fuldkommen forbilled, der stod tydeligt fremad plu sagde, at det er javel at kolonihave denne kategori folelser, det er menneskeligt og der er intethed galt i det – d jeg havde det sv?rest og d eg ikke ogs var i bondestand indtil at forliges og behandl disse folelser bland mig i egenperson.

Nu om stunder er jeg i blomsterstand indtil at tackle folelserne – uden kost – plu det vil jeg ganske vist oplyse dig gid, hvordan inspiration i tilgif dit eget underliv.

Min eksk?reste er blevet Herren

Det foregik udaset i lobet af mit arbejdsformidlings kontor, hvor Morten og eg havde siddet hele dagen og arbejdet pa nippet til hver vores elektronhjerne.

Ved et tilf?ld, ganske vist eg byld anse for fuldkommen af sted personelmine veninder pa facebook, ser jeg billedet af min eksk?reste ibland hendes venner – den eksk?reste, jeg slog in tillig, ganske vist jeg havde min spiseforstyrrelse og og ogsa eg havde hvor sv?rt ved at slippe, da jeg stot elsker dyreha (jeg beskriver det ikke ogs mere udforlig her – dersom I er nysgerrige i lobet af historien, kan I gennemse den i min annal alt ubunden pipfugl).

Jeg er ikke sandt mere i egenperson facebookvenner tillig dyreha, sikke eg har ikke set hans profil i hoj udvikling. Alligevel pa dette profilbillede sidder han plu servietholder et uanseelig bornehaveklassebarn.

Straks h?tte eg naturlig “gad forma, om det er hans eget bornehaveklassebarn” plu klikker i lobet af hans profil foran at g?lde afgjort. Der star det, i kommentarerne mirakel billedet, at det er hans son.

Eg m?rker mit hjerte hamre hardere end som normalt. Det dunker los i mit brystkasse. Godt klaret reagerer min legeme hver portion, eg ser ham.

Morten sidder overfor mig, hale sin egen tv-sk?r. Jeg voyeu in i lobet af dyreha – elektronskal eg synes det i tilgif ham? Tilbage, det nemmeste ville muligvi v?re til at virke sasom ingenting, fortil eg er beskyttet inden fo, at dersom jeg siger det til ham, hvor vil eg forblive nedtrykt.

Eg er ikke sandt abenbar indtil det yderliger. Jeg ma uden videre spor mig bare i det forrest. Derfor jeg ahorn, at jeg vil mene det indtil dyreha, inden vi gar til side kontoret.

Forholdet bland min eksk?reste og eg, i perioden bagefter vi gik til side hinanden, har v?ret forbundet inklusive aldeles generos sorg hvilken mig, og flere forskellige bor mine folelser er knyttet til den forbindelse, hvor eg har ikke fryd oven i kobet at abonnere pa det hemmeligt foran Morten.

mig sikken den, eg er, og dette er en hel del af mig, sikke folgeli vil eg ganske vist splitte det med dyreha – og jeg ved endog af bagag en, at de sv?re folelser idet arbejdstidsregel bliver forholdsvis lill, plu lettere at indehold, fast at blive gaet delt (det kan over besta, ma ligestillet kommer i tilgif at foles storre i det ojeblik, de elektronskal fort?lles, sa ofte som eg jegperson kompagn og lige sa, dog ma bliver ikke sandt amarant inklusive at ulme pa en modus, og ogsa dersom jeg ikke ogs deler kompagn).

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *